Ældre kvinder lærer selvforsvar
92-årig kvinde er den ældste på kurset
De ældre kvinder i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg skal i dag på et lynkursus i selvforsvar, så de fremover kan passe rigtigt godt på dem selv.
Faktisk er det 20 kvinder, der alle er over 60 år, som har meldt sig til kurset, hvor de skal lære at forsvare sig mod overfaldsmænd.
- De skal lære kropssprog og lære at optræde med selvtillid, så de ikke bare lader sig kue, hvis der kommer én og river tasken fra dem, når de går på gaden, fortæller kursusleder Elise Eskesen til DR Østjylland.
Elise Eskesken er idemageren bag kurset, hvor en sygeplejerske og en politibetjent skal undervise de ældre kvinder med udgangspunkt i kampsporten jiu-jitsu.
- Med alle de hjemmerøverier og overfald, der sker i dag, er det jo rart, man kan lidt selvforsvar, siger Elise Eskesen til DR Østjylland.