Ældre kvinde overfaldet

93-årig kvinde væltet omkuld af taskerøver i Århus.

En gaderøver overfaldt tirsdag 15.45 en 93-årig kvinde i Risskov. Kvinden var ud for en opgang i boligområdet Næringen, da den cirka 20-årige røver skubbede hende så hårdt i ryggen, at hun mistede balancen, oplyser kriminalpolitiet i Århus.

Manden bar en grålig trøje/jakke og en uspecificeret hovedbeklædning. Han stjal kvindens taske og løb fra stedet.