Kvinde dræbt i trafikulykke

En 73-årig kvinde overholdt tilsyneladende ikke sin ubetingede vigepligt og blev ramt af en anden bil.

Den 73-årige kvinde, der kørte bilen, blev bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby, men blev erklæret død ved ankomsten. Genrefoto. Foto: Colourbox

En 73-årig kvinde har fredag mistet livet i en trafikulykke i Hammel mellem Viborg og Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Læs også Endnu en påsat brand i forladt kontorbygning

Ulykken skete kort før klokken 14.30 i krydset mellem Frijsenborgvej og Fuglsangvej.

- Her kommer en bil kørende ud i krydset fra Fuglsangvej, fortæller politiets vagtchef Jens Henrik Jensen.

Bilen bliver ramt i siden af en bil, der kommer kørende ad Frijsenborgvej.

Jens Henrik Jensen, vagtchef, Østjyllands Politi

Og fortsætter:

- De foreløbige undersøgelser tyder på, at føreren ikke overholder sin ubetingede vigepligt, og bilen bliver ramt i siden af en bil, der kommer kørende ad Frijsenborgvej.

Den 73-årige kvinde, der kørte bilen, blev bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby, men blev erklæret død ved ankomsten.

I hendes bil var en 86-årig kvinde med som passager, men hun slap uden alvorlige kvæstelser.

Læs også Brand i klubhus efterforskes som påsat

Bilen, der kom kørende ad Frijsenborgvej, blev ført af en 40-årig kvinde. Hun slap også fra ulykken uden alvorlige kvæstelser.

De pårørende er blevet underrettet.