Advarsel til grillfolket: Blåt plast fundet i party-pølser

Coop tilbagekalder to partier pølser, da der er risiko for, at de indeholder plastic

Der er risiko for at finde blåt plast i pølserne solgt landet over. Genrefoto.

Grillsæsonen er i den grad over os, og en af danskernes foretrukne grillspiser er pølsen. Men nu advarer dagligvarekæden Coop mod en bestemt slags solgt i en lang række butikker landet over.

I X-tra Party pølser er der fundet blødt plast i enkelte pakninger fra to partier.

Tilstedeværelse af plastik gør, at produkterne ikke er egnede som fødevare.

Fødevarestyrelsen

- Tilstedeværelse af plastik gør, at produkterne ikke er egnede som fødevare. Forbrugerne rådes til at levere pølserne tilbage til butikken, hvor de er købt eller at kassere dem, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Pølserne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og på Coops hjemmeside.

Læs også 50 tons skinke, pølser og pepperoni sejles fra Aarhus til Kina

De to partier, hvor der er risiko for plastfund, har holdbarhedsdatoen 19/6-2018.

De har stregkoderne 7340011382485 og 7340011437956.