Advarsel: Tæt tåge frem til tirsdag morgen
Frem til tirsdag morgen tidlig varsler DMI om tæt tåge i hele Østjylland.
Hvis du skal ud i trafikken mellem mandag aften og tirsdag formiddag, er der grund til at være ekstra opmærksom på vejrforholdene.
DMI varsler nemlig risiko for tæt tåge over hele Østjylland.
- Der er risiko for tæt tåge fra klokken 22 og hele natten. Vi formoder, at der bliver tåget allerede fra klokken 20, siger vagthavende hos DMI, Martin Lindberg, til TV2 ØSTJYLLAND.
Der er risiko for tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter i hele Jylland, men særligt i den centrale og sydlige del skal man være påpasselig. Sandsynligheden for tæt tåge er mindst, hvor der er mange skyer.
Læs også
- Kør forsigtigt. Det gælder især, når vi kommer ned på 100-200 meters sigtbarhed, fortæller Martin Lindberg fra DMI.