Advarer mod tatoveringer
Århusiansk læge advarer mod tatovørernes farvestoffer.
Århus-lægen Peter Bjerring fra Marselisborg Hospital advarer mod en af tidens helt store trends - tatoveringer. Ifølge Peter Bjerring er der ingen regler for, hvilke stoffer tatovørerne bruger, når de svinger nålen. Mange tatovører bruger ufarlige farvestoffer, mens andre benytter sig af produkter, der senere kan give skader.
Ifølge Peter Bjerring kan en tatovering give allergiske reaktioner, og i andre tilfælde kan den tatoverede få sår på det område, der har lagt hud til udsmykningen. I værste fald kan de tatoverede risikere, at tatoveringen helst skal fjernes - for eksempel ved laserbehandling.
EU barsler i øjeblikket med fælles regler for, hvilke farvestoffer tatovører må benytte sig af.