Advarer mod Randers-hævn
Er hævngerrige efter øretæve, mener modstander
Oprykkerne fraa Randers FC fik smæk i superligapremieren ude mod Sønderjyske, som vandt med hele 6-1. Nu venter OB ligeledes på udebane, og her skal Randers-spillerne ikke forvente nemmere spil.
OB's unge midterforsvarer Daniel Høegh advarer sine holdkammerater mod at lade sig lulle i søvn før søndagens kamp, blot fordi Randers fik høvl i første runde.
- Nogle vil måske hævde, at kampen på søndag er blevet sværere, fordi de måske kommer med alt, hvad den kan trække og måske også med en del nye i startopstillingen.
- Det fokuserer vi ikke så meget på. Vi ved, at Randers er et godt hold uanset hvad, og de har superligaklasse, siger Daniel Høegh til klubbens hjemmeside.
Ikke oppe i omdrejninger
I 1-6-nederlaget til Sønderjyske var Randers slet ikke oppe i de omdrejninger, det kræver at spille i Superligaen.
- Det viste de måske ikke i den første kamp, men vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke lader os lulle i søvn af, at de tabte den første kamp så stort. Det er stadig et godt hold, mener Daniel Høegh.
OB vandt sin premierekamp 1-0 på udebane over Brøndby, og den sejr har givet fynboerne et kæmpe rygstød.