Advarer mod p-piller til unge

Silkeborg-læge mener ikke, at gynækologer er kritiske nok over for hormoner i p-piller.

Mange gynækologer udskriver rask væk p-piller, når helt unge piger søger behandling for stærke menstruations- smerter. Og de glemmer ofte, at de hormoner, p-pillerne indeholder, kan være skadelige.

Det mener Silkeborg-lægen Inga Marie Lunde, der også er formand for Dansk Selskab for Almen Medicins risikogruppe:

- Jeg har aldrig oplevet gynækologer, der har betænkeligheder ved hormoner, hvorimod jeg oplever, at nogle praktiserende læger er betænkelige, siger hun til Ritzau.

Formand for børnelægernes selskab, overlæge Arne Høst, er dog enig med gynækologerne i, at p-piller er den bedste behandling til unge med stærke menstruationssmerter.