AC/DC-koncert blev udsolgt på 35 minutter
Det tog ikke Aarhus' rockpublikum mange minutter at fortære 46.000 billetter
18. dec 2015, kl. 12:38
Mere end 30 dage gammel
Knap var billetsalget til sommerens AC/DC-koncert i Aarhus gået i gang, før arrangørerne kunne melde udsolgt.
46.000 billetter var sat til salg, men det tog kun 35 minutter at få dem alle langet over den virtuelle disk.
Det svarer til at der blev solgt 22 billetter i sekundet fra billetsalget gik i gang.
Rocklegender kommer til Aarhus
Koncerten bliver afviklet den 12. juni 2016 i Ceres Park i Aarhus.
Herunder kan du se de gamle rockere fyre en af deres klassikere af.