AC Horsens tæt på pokalfiasko i Varde

AC Horsens måtte ud i forlænget spilletid for at sende Varde IF ud af pokalen. Arkivfoto. Foto: Frank Cilius - Scanpix

Horsens smed en 3-1-føring væk på få minutter i Varde, men i den forlængede spilletid hev østjyderne sejren hjem

Superligaholdet AC Horsens måtte ud i forlænget spilletid for at sende danmarksserieholdet Varde IF ud af DBU Pokalen onsdag.

Horsens førte 3-1 indtil et par minutter før tid, men to hurtige mål fra hjemmeholdet sendte kampen ud i forlænget spilletid. Her scorede Horsens to gange og snuppede sejren på 5-3.

Læs også Silkeborgs lejesvend kommer til at kæmpe for spilletid

Varde kom foran 1-0 midtvejs i første halvleg, men Simon Okosun udlignede ti minutter senere.

20 minutter inde i anden halvleg havde favoritterne bragt sig på 3-1 og styrede mod sejren. Men i slutminutterne mistede Horsens-spillerne tilsyneladende koncentrationen.

To minutter før tid reducerede Varde til 2-3, og i overtiden lykkedes det danmarksseriemandskabet at få udlignet.

To mål i de første 15 minutter af forlængelsen sendte dog Horsens videre og hjem fra Varde uden en pokalfiasko i rygsækken.

I Alka Superligaen er Horsens kommet godt fra land. Holdet indtager femtepladsen efter syv spillerunder.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig