AC Horsens tabte topkamp
Sendt hjem fra Hobro med 0-2-nederlag
AC Horsens tabte torsdag aften et stort skridt i bestræbelserne på at sikre sig oprykning til Superligaen fra den næstbedste fodboldrække, NordicBet Ligaen.
Med et nederlag på 0-2 tog østjyderne tomhændede hjem fra topopgøret mod rækkens duks, Hobro.
Sejren betyder, at Horsens forbliver på fjerdepladsen med fem point op til den andenplads, der udløser en billet til Superligaen.
Hjemmeholdet var bedst i aftenkampen på DS Arena, og derfor var det helt fortjent, at Jeppe Grønning kort før pausen bragte Hobro foran, da han satte hovedet på et indlæg.
Kampens andet mål opstod som følge af en dødbold. Et hjørnespark blev headet på tværs af Mads Justesen, og helt inde under mål satte Anders Egholm det afgørende hovedstød ind.
Horsens' muligheder for at komme tilbage i kampen blev forringet af, at den tidligere FCM-spiller Jude Nworuh blev udvist et kvarter før tid på grund af en vildfaren albue.
Lørdag mødes Brønshøj og Silkeborg i en anden topkamp, inden det 9. maj gælder opgøret mellem nummer ét og to, Hobro og Silkeborg.