AC Horsens taber tredje Superliga-kamp i træk

AC Horsens tabte med 0-2 til AaB og har ikke vundet de seneste otte kampe i landets bedste række

Med nederlaget i Aalborg har AC Horsens tabt de tre første kampe i mesterskabsspillet. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

1 af 3

AaB og AC Horsens var søndag i direkte duel om femtepladsen i Alka Superligaens mesterskabsspil, da de to hold mødtes i Aalborg, og her vandt hjemmeholdet med 2-0.

De tre point betyder, at AaB på femtepladsen nu har fire point ned til Horsens, som ikke har vundet de seneste otte kampe i landets bedste række.

Læs også Bo Henriksen vil blive i AC Horsens i lang tid

AaB led i ugens løb et skuffende nederlag på 1-3 i DBU Pokalen mod FC Fredericia fra 1. division. 

Det fik efterfølgende en gruppe AaB-tilhængere til at møde op til lørdagens AaB-træning for at vise deres utilfredshed, og igen i søndagens kamp havde klubbens fans bannere med, som gav udtryk for deres frustrationer.

Cheftræner Morten Wieghorst fik da også grund til at være frustreret få minutter inde i kampen, da AaB-topscorer Jannik Pohl måtte lade sig udskifte med en skade.

De tre point betyder, at AaB på femtepladsen nu har fire point ned til AC Horsens, som ikke har vundet de seneste otte kampe i landets bedste række. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Svært uden hurtig angriber

AaB kunne ikke meget uden den hurtige angriber, og det var sparsomt, hvad holdet kom frem til i første halvleg. 

Horsens var dog heller ikke skarpe, så en chancefattig halvleg sluttede uden scoringer.

Efter få sekunder af anden halvleg kom Horsens' Oliver Drost til kampens på det tidspunkt største chance, men AaB-keeper Jacob Rinne fik reddet.

Der var fortsat langt mellem chancerne i anden halvleg, men 20 minutter før tid fik AaB alligevel scoret, da forsvarsspilleren Kasper Pedersen gik med frem på hjørnespark og fik sendt bolden over stregen.

Kort efter ramte Horsens overliggeren, inden det også blev til en stor chance efter et hjørnespark. Kasper Kusk lukkede i overtiden kampen til 2-0, da Horsens satsede alt.

AAB – AC HORSENS 2-0 (0-0)

1-0 Kasper Pedersen (70.)
2-0 Kasper Kusk (90.)

Tilskuere: 3.175