AC Horsens nedlægger kriseramte Randers FC

AC Horsens hentede en 1-0-sejr ude over bundholdet Randers FC, der stadig ikke har vundet på hjemmebane

Randers FCs Vladimir Rodic i en duel med Horsens' Simon Okosun. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Randers-træner Olafur Kristjansson så fredag sit mandskab tabe med 0-1 til AC Horsens. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Randers FC-keeper Hannes Halldorsson hentede bolden ud af netmaskerne end gang mere end sin kollega i den modsatte ende af banen. Dermed blev det igen til et kronjysk nederlag. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

1 af 3

Det blev til sæsonens sjette nederlag i 11 kampe for Randers FC i Alka Superligaen, da AC Horsens hentede en 1-0-sejr med hjem fra BioNutria Park Randers fredag aften, hvor der var østjysk lokalopgør på programmet.

Efter en jævnbyrdig første halvleg tog AC Horsens føringen et par minutter efter pausen, da Kjartan Finnbogason headede et langt indkast i nettet.

Randers-træner Olafur Kristjansson så fredag sit mandskab tabe med 0-1 til AC Horsens. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Randers forsøgte at kæmpe sig til point, men kunne ikke passere Horsens-målmand Jesse Joronen - selv om de var uhyre tæt på til sidst - og Randers har stadig ikke vundet en ligakamp på eget græs i denne sæson.

Første halvleg var en rodet og chancefattig omgang. Ingen af holdene greb for alvor initiativet, og ingen af holdene var tæt på at score.

Randers FC-AC Horsens 0-1 (0-0)

0-1 Kjartan Finnbogason (47. minut).

Tilskuere: 2.278

Symptomatisk for første halvleg kom det første forsøg på mål først efter 26 minutter, da Horsens-angriberen Finnbogason måtte se sin afslutning reddet af Hannes Halldorsson i Randers-målet.

I de sidste ti minutter af første halvleg begyndte Randers at få overtaget, men nettet kom ikke til at blafre i de første 45 minutter.

AC Horsens' Joseph Mensah i kamp med Randers FCs Saba Lobzhanidze. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Finnbogason eneste målscorer

Det gjorde det dog i anden halvleg, der kun var tre minutter gammel, da Horsens kom foran. Et indkast blev forlænget, og Finnbogason pandede udeholdet foran.

Randers styrede spillet i slutfasen i jagten på en udligning, men Horsens-holdet var godt organiseret og afviste randrusianerne igen og igen.

Læs også AGF-træner forsvarer Randers efter nederlag

I overtiden stod overliggeren i vejen for en Randers-udligning, men tættere kom hjemmeholdet ikke, og så vandt Horsens med 1-0.

Med de tre point springer Horsens op på tredjepladsen, mens Randers fortsat ligger sidst.