AC Horsens mister profil: Fortsætter hos de danske mestre

FC Midtjylland har skrevet en femårig kontrakt med midtbanespilleren Ayo Simon Okosun

Simon Okosun skifter den gule AC Horsens-trøje ud med FC Midtjyllands sort/røde farver.

Superligaklubben AC Horsens må i næste sæson klare sig uden en af holdets absolutte profiler, Simon Okosun.

Okosun har skrevet under på en femårig kontrakt med de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland. Det oplyser midtjyderne på klubbens hjemmeside.

FC Midtjylland har lagt mærke til den 24-årige midtbanespillers kvaliteter og mener, at han er et godt match for mestrene.

Læs også Sammy Skytte forlader Silkeborg IF - udlejes til Horsens

- Først og fremmest er han en dygtig fodboldspiller.

- Ayo er en spiller med klare kompetencer, men han er også en arbejdsom og viljestærk spiller, som via sin karriere indtil nu har bevist, at han er lærevillig og stædig i forhold til at nå sine fodboldmæssige mål, siger FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, til klubbens hjemmeside.

I næste sæson skal Simon Okosun og resten af FC Midtjylland forsvare DM-titlen. Midt i billedet løfter den tidligere AGF-spiller Jakob Poulsen trofæet, efter at midtjyderne i maj blev danske mestre efter en sejr over AC Horsens. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Vil udvikle sig yderligere

Den 24-årige midtbanespiller scorede i den seneste sæson i Superligaen syv mål for Horsens, lavede tre assister og var en af Horsens helt store profiler i sæsonen.

Okosun glæder sig til at hjælpe midtjyderne med at forsvare det danske mesterskab.

Det er jo Danmarks bedste klub, og jeg ser mit skifte som det rigtige skridt i bestræbelserne på at udvikle mig yderligere som fodboldspiller

Simon Okosun

- Da interessen fra FC Midtjylland opstod, var det en nem beslutning for mig at takke ja. Det er jo Danmarks bedste klub, og jeg ser mit skifte som det rigtige skridt i bestræbelserne på at udvikle mig yderligere som fodboldspiller.

- Jeg er en type, som kommer med masser af fysik og fight, og så giver jeg mig 100 procent hver eneste gang, jeg går på banen, siger han til klubbens hjemmeside.

Midtjylland er på storindkøb i dette transfervindue. 

Onsdag offentliggjorde klubben, at den havde hentet Sammy Skytte i Silkeborg IF og Søren Reese i Viborg FF. Begge på en femårig kontrakt, og begge spillere bliver i den kommende sæson lejet ud til superligaklubben AC Horsens.

Simon Okosun var både på brugernes og ekspernes drømmehold, da TV2 ØSTJYLLAND i maj sendte det sidste afsnit af Fodbold med Horup. Se udsendelsen nedenfor:

01:05:41 Luk video