AC Horsens forstærker sig med Brøndby-veteran

Martin Albrechtsen forlader Brøndby og spiller resten af sæsonen i AC Horsens

Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Nils Meilvang - Scanpix

1 af 3

Forsvarsspilleren Martin Albrechtsen skifter Brøndby ud med AC Horsens, hvor han har underskrevet en aftale frem til sommeren 2017.

Det oplyser Horsens på klubbens hjemmeside. 

Læs også Disse spillere har kontraktudløb til sommer

36-årige Albrechtsen havde egentlig kontrakt med Brøndby sæsonen ud, men har ikke fået meget spilletid og har altså valgt at spille foråret i Horsens.

Horsens-træner Bo Henriksen mener, at midterforsvareren kommer til at bidrage med erfaring og ærgerrighed.

- Det siger alt om hans karakterstyrke og karaktertræk, at han vil droppe det sidste halve år i Brøndby og tage et halvt år i AC Horsens for at vise, at han stadig er en fantastisk spiller.

- Han kommer til AC Horsens med masser af power, energi og tro, og vi glæder os til at se ham i den gule trøje, siger Bo Henriksen. 

Læs også Nu er programmet på plads: Sådan spiller de østjyske klubber

Martin Albrechtsen er noteret for i alt 48 minutters superligafodbold i denne sæson fordelt på to kampe.

Han har tidligere spillet landskampe for Danmark, og karrieren har blandt andet budt på flere end 100 kampe for West Bromwich Albion i England. 

  Foto: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix