AC Horsens forstærker sig

AC Horsens forstærker sig med Morten Beck, der er hentet i Sønderjyske

Foto: AC Horsens

Bo Henriksens tropper i Horsens fortsætter med at opruste.

Nu er Morten Beck hentet til klubben på en lejeaftale.

AC Horsens' presseansvarlige bekræfter overfor tv2oj.dk, at Morten Beck er i spil allerede til aftenen opgør på udebane mod Skive.

Se: AC Horsens-kamp rykkes

Morten Beck kommer fra Sønderjyske.

- Morten Beck er en spiller vi har kigget på længe og gerne har villet tilknytte truppen. Beck er en universalspiller, der kan spille de fleste defensive pladser, herunder begge backs og han kan også bruges i midterforsvaret. Han har startet inden i 15 af Sønderjyskes Superligakampe i sidste sæson, og har over 50 Superligakampe på CV'et. Så det er en dygtig og ærgerrig spiller, vi får til truppen, siger Bo Henriksen til AC Horsens' hjemmeside.