Absurd lang ventetid i skattesag
Århusiansk advokat dømmer nøl overfor politiet i skattesag.
14. jul 2004, kl. 11:04
Mere end 30 dage gammel
En århusiansk kvinde har ventet i otte år på en afgørelse af sin skattesag. Nu er sagen blevet indbragt for den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det vækker harme hos kvindens advokat, Lars Henriksen.
- Den sag har været urimelig lang tid undervejs. Den burde have været afgjort på under 1 år, siger han til DR Østjylland.
Det er Århus Politi, der behandler sagen. Men der er intet sket i årevis.
- Det er klart utilfredsstillende og jeg vil nu undersøge hos os her i huset og hos Told og Skat, hvad der er gået galt, siger politimester Jørgen Ilum.
Den kvindelige klient har fået en bøde på 7.500 kroner for at have forsøgt at snyde i skat. En bøde, hun iøvrigt nægter at betale.