Abort-modstandere har sat 20.000 klistermærker op i Aarhus

Igennem en aktion med 20.000 klistermærker ønsker antiabort-foreningen Retten til Liv at give stof til eftertanke.

Natten mellem fredag og lørdag har unge medlemmer fra foreningen Retten til Liv sat 20.000 klistermærker op i det centrale Aarhus.

Læs også Abort-modstandere beordret til at fjerne 20.000 klistermærker

Hvert klistermærke bærer et statement, der skal informere og vække til eftertanke. 

- Der er noget symbolsk ved, at det er et lille klistermærke, vi har valgt at bruge. Det er bitte små mennesker, der hvisker noget vigtigt, og man er nødt til at gå tæt på, for at se, hvad de siger, siger Ellen Højlund Wibe til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Motiverer til abort

De 20.000 klistermærker indeholder forskellige budskaber, såsom "Efter 8 uger er min krop færdig, nu skal den bare vokse!" eller "40 ufødte drenge og piger mister livet i en abort hver dag i Danmark!". 

- Vi håber, buskaberne kan sætte gang i en debat om, hvilke rettigheder, der gælder for de ufødte. Vi synes, debatten skal op med jævne mellemrum, fordi den er vigtig, siger Ellen Højlund Wibe.