Åbner gammel kommandocentral
Gammel bunker åbnes for offentligheden
Flere steder i landet er kommunerne begyndt at åbne op til de anlæg, der står tilbage fra truslen om Den Kolde Krig.
Også i Silkeborg er der blevet åbnet op til en gammel kommandocentral under jorden. Stedet var centrum for den kommunale indsats under Den Kolde Krig.
- Kommandocentralen var til for at beskytte byens borgere og for at sørge for, at byen kunne fungere under en skarp situation. Det var egentlig kommandocentralens hovedformål, forklarer formanden for Jysk Koldkrigsforening Martin Pagh.
Nu har offentligheden så mulighed for at få et kendskab til, hvordan det kommunale forsvar arbejdede:
- Det er jo måske fascinationen ved Den Kolde Krig, at det er en ting, som aldrig helt blev lukket ud i det offentlige. Men alle dem, der arbejde med det, har selvfølgelig godt vidst, hvad det drejede sig om, lyder det fra Martin Pagh.
I næste uge bliver der åbnet for en gymnasieklasse for at teste, om det kan bruges til undervisning.