Aber, ananas og aviser: A’et på plads i Randers

Randers Ugen er i gang, og som en del af festlighederne, skal der produceres et særligt værk

00:50

Som en del af Randers Ugen skal ordet ’RANDERS’ med store bogstaver klistres op på et fem meter højt banner. Bogstaverne skal produceres på forskellige måder, og her til formiddag var det A’et, der stod for tur.

Her var hundreder af børnehavebørn med til at bygge et ’A’ ud af kasser, som var fyldt med hverdagsting, der begynder med A’er. 

Læs også Få overblikket: Dette skal du se og prøve i Randers Ugen

- Der er kommet abe, aviser og ananas’. Det er langt over forventning, og det er super fedt. Jeg er glad for, at det er så farverigt, siger Tanja Nellemann Poulsen, der står for eventen.

A’et bliver så en del af Randers-logoet til slut, sammen med de øvrige seks bogstaver. 

Læs også Ekstra øl og mandskab på plads: Randers er klar til Danmarks største byfest

Randers Ugen begyndte torsdag i sidste uge og slutter søndag.

- Jeg håber, at børnene kommer forbi og ser alle bogstaverne, og så kan de sikkert også se hvor deres egen lille kasse er på det store billede, siger Tanja Nellemann Poulsen.

Se en video fra A’et i videoen øverst i artiklen.