Aastrup fik ikke ministerpost
Det blev ikke til en ministerpost til Venstres Michael Aastrup Jensen fra Randers, der ellers var spået en chance
Det blev ikke til en ministerpost til Venstres Michael Aastrup Jensen fra Randers.
Det stod klart, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag morgen offentliggjorde sit ministerhold.
På ministerholdet er der nemlig kun én østjyde at finde, nemlig Troels Lund Poulsen, som bliver erhvervs- og vækstminister.
Michael Aastrup Jensen var ellers spået en chance som ny kulturminister i kraft af sin rolle som kulturordfører for sit parti.
Se også: I spil til ministerposter
Men sådan gik det ikke. Den post fik Bertel Haarder.
Se det samlede ministerhold her:
Statsminister: Lars Løkke Rasmussen
Finansminister: Claus Hjort Frederiksen
Udenrigsminister: Kristian Jensen
Kulturminister og kirkeminister: Bertel Haarder
Transport- og bygningsminister: Hans Christian Schmidt
Miljø- og fødevareminister: Eva Kjer Hansen
Erhvervs- og vækstminister: Troels Lund Poulsen
Udlændinge-, integrations- og boligminister: Inger Støjberg
Social- og indenrigsminister: Karen Ellemann
Justitsminister: Søren Pind
Energi-, forsynings- og klimaminister: Lars Christian Lilleholt
Minister for børn, undervisning og ligestilling: Ellen Trane Nørby
Sundheds- og ældreminister: Sophie Løhde
Skatteminister: Karsten Lauritzen
Uddannelses- og forskningsminister: Esben Lunde Larsen
Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde: Carl Holst
Beskæftigelsesminister: Jørn Neergaard Larsen