Aarhusianske Søren Møller genvalgt som formand for DGI

Søren Møller blev genvalgt på idrætsorganisationens årsmøde i Aalborg

DGI-formand Søren Møller skød løbet i gang, da over 10.000 deltagere for fire år siden indtog den nye motorvejsstrækning ved Funder Ådal. Foto: Brian Rasmussen - Scanpix

Søren Møller afløste i 2001 Leif Mikkelsen som formand for DGI. Foto: Mogens Ladegaard - Scanpix

1 af 2

Aarhusianske Søren Møller er klar til at fortsætte som øverste leder i Danmarks næststørste idrætsorganisation, DGI.

Det står fast, efter at han lørdag blev genvalgt som formand på idrætsorganisationens årsmøde i Aalborg.

Søren Møller har stået i spidsen for DGI siden 2001. Med genvalget i DGI Huset Nordkraft i Aalborg fortsætter han på foreningens øverste post i mindst to år endnu. 

Læs også Østjysk idrætsforening vinder DM i foreningsudvikling

DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med over 6.000 idrætsforeninger og 1,5 mio. danskere på foreningens medlemslister.

Søren Møller vil i den kommende periode arbejde hårdere for, at idrætsforeningerne udvikler sig, og at de i højere grad anvender sociale medier i deres kontakt med danskerne.

Søren Møller er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium.

Han er desuden med i opløbet om at blive folketingskandidat for Socialdemokraterne i Skanderborg-kredsen. Hvis han bliver valgt til Folketinget, trækker han sig som formand for DGI.