Aarhusianske Oliver vandt Voice Junior
Der var aarhusiansk sejr i sangkonkurrencen Voice Junior
23. okt 2016, kl. 07:39
Mere end 30 dage gammel
Det blev 12-årige Oliver Arndt de Thurah, der løb med sejren, da der lørdag aften var finale i TV 2-programmet Voice Junior.
Oliver, der havde sangerinden Nanna Fabricius Øland, Oh Land, som coach, vandt med sangen Ain’t no Sunshine af Bill Withers samt Oh Land-sangen Love me better.
Læs også
Lighthouse X efter exit: Vi havde en fest
I finalen havde Oliver selskab af Karoline og Freja, men det blev altså den unge Aarhus-gut, der sang sig til sejren.
Oliver går til daglig på Frederiksbjerg Skole. Søndag bliver han dog i København, hvor han sammen med sine forældre og de andre deltagere skal en tur i tivoli.
Men mandag venter hverdagen igen på Frederiksbjerg Skole, der nu er en sangkonkurrence-vinder rigere.