Aarhusiansk vej ramt af tre indbrud i løbet af sommeren
Østjyllands Politikreds har denne sommer set en stigning i antallet af indbrud. I alt er der blevet begået 477 indbrud, det er 43 flere end sidste sommer. Det kan mærkes på en vej i Højbjerg, der har været ramt af hele tre indbrud i løbet af sommeren.
- Vi har etableret noget nabohjælp, det har vi gjort for et stykke tid siden, men det der nu er sket over det sidste stykke tid betyder, at flere og flere er interesseret i at være en del af nabohjælpen, siger Jan Dam Poulsen, der er beboer på vejen i Højbjerg.
Læs også
Politiet fortæller, at de arbejder hårdt på at få nedbragt antallet af indbrud, og på vejen i Højbjerg håber de også, at politiet får skræmt tyvene væk.
- Det er ekstremt ubehageligt, og det skaber en utryghed både hos unge og gamle, siger Jan Dam Poulsen.