Aarhusianer vandt 1,9 mio. kr. på rouletten

En mand i 30'erne var så heldig at vinde hele 1,9 mio. kr. på en online roulette i nat

Foto: Colourbox

3En gambler fra Aarhus glemmer nok aldrig natten til fredag. Lidt efter midnat satte han sig til rette ved computeren og gik ind på spillehallen.dks kasino. Ved rouletten tilsmilede heldet ham, og her til morgen var manden over 1,9 mio. kr. rigere.

Heldet ramte manden på en dag, der ofte forbindes med uheld - nemlig fredag den 13. - men mærkedagen havde altså den modsatte effekt hos denne spiller. Han var usædvanlig heldig.

Dygtig, heldig og iskold

- Vi kunne ganske enkelt ikke tro vores egne øjne. Var det virkeligt muligt? Vi troede i første omgang, at det var en fejl i vores system, da vi aldrig har oplevet, at én spiller har vundet så meget på én nat på rouletten, lyder meldingen da også fra den online spiludbyder.

For at gøre historien endnu bedre bør det tilføjes, at den dygtige spiller satte sig til bordet med 3.000 kr., hvilket gør bedriften endnu flottere.

- Det kræver dygtighed, held og is i maven at fordoble sin indsats over 600 gange på én nat, udtaler Country Manager Peter Bregnhøj fra spillehallen.dk.

Den dygtige spiller er bosat i Aarhus, men ønsker at være anonym.