Aarhus vært for DM Touren
Der dystes i weekenden om de sidste pladser til DM i beach volley
Denne weekend er det Aarhus' tur til at være værter for DM i beach volley.
Det er den anden semifinale på DM Touren, og holdene dyster om de sidste pladser til finalestævnet på Amager 15. august, hvor mesterskabet afgøres.
Weekendens semifinale afholdes på Beach Park Aarhus, der ligger på Bodøvej i Aarhus N.
Der er fri entre til stævnet, hvor man blandt andet kan se to af de danske landshold på banen. Men der er beach volley for alle niveauer, og arrangørerne forventer, at omkring 100 hold deltager i stævnet.
De første hold indtager sandet klokken 09 lørdag, og de sidste kampe afgøres søndag klokken 15.
Det er muligt at læse meget mere om stævnet og holdenes seedning på beachvolley.dk.