Aarhus Universitetshospital skal spare 325 millioner

De ansatte på sygehuset har fået meldingen om, at de må iværksætte en hård økonomisk handleplan.

Besparelserne på 325 millioner kroner rammer AUH efter flytningen af alle afdelinger til det nye supersygehus i Skejby.

Opdateret: Tidligere fremgik det af artiklen, at kræftramte, børn og akutte patienter ville gå helt fri af besparelserne. Det kan sygehusdirektøren ikke garantere, da alle afdelinger rammes. 

Patienter på Aarhus Universitetshospital kommer det kommende år til at opleve voldsomme besparelser på Aarhus Universitets Hospital i Skejby. 

- Det vil komme til at kunne mærkes. Det vil for eksempel være ting, vi ikke længere kan tilbyde. Eller længere ventetid på det, der ikke er akut, siger sygehusdirektør Poul Blåbjerg over for TV2 ØSTJYLLAND. 

Det har nået et nyt niveau, hvor flere kolleger må sige op på grund af stress. Hvis det var muligt at hente lavthængende frugter på personalefronten, så havde vi for længst gjort det.

Jacob Gøtzsche, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Aarhus Universitets Hospital

Han kan dog ikke gå konkret ind i, hvilke områder der vil blive sparet på. 

- Vi kommer ikke til fra centralt hold at diktere, hvor der skal spares. Vi har bedt vores ledere og tillidsfolk om at kigge på, hvor der kan spares, og hvor det kan lade sig gøre at effektivisere, siger han.

Læs også Massive besparelser på hospital – ingen afdelinger går fri

Fem procent af budget

Hospitalet skal spare 325 millioner kroner i år ud af et budget på 7,1 milliarder kroner. Det svarer til ca. 4,5 procent af budgettet. Ifølge hospitalsdirektøren skyldes spareøvelsen, at det ikke lykkedes at få sparet som planlagt sidste år. 

- Det er et efterslæb fra sidste år. Vi udmøntede en spareramme på stort set samme beløb sidste år. Det viste sig at være for svært at realisere, siger han og oplyser at problemerne med at spare hang sammen med at sygehuset samtidig skulle flytte 6000 arbejdspladser til Skejby.

02:02

Video: Majse fik sin operation aflyst på grund af mangel på personale på Aarhus Universitets Hospital. Indslaget er fra 3. april 2019.

Luk video

Specialer må væk

Nyheden ramte de ansatte på hospitalet tirsdag i denne uge og ifølge fællestillidsrepræsentant, Jacob Gøtzsche, er personalet på det nye supersygehus i forvejen så presset, at flere siger op på grund af stress. 

- Det har nået et nyt niveau, hvor flere kolleger må sige op på grund af stress. Hvis det var muligt at hente lavthængende frugter på personalefronten, så havde vi for længst gjort det, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Vi er i forvejen på minimumsbemanding på afdelingerne, så det er ikke muligt at skære med grønthøsteren på personaleområdet. I forvejen er vi så pressede, at vi ikke kan hente noget på det område. 

Det vil komme til at kunne mærkes. Det vil for eksempel være ting, vi ikke længere kan tilbyde. Eller længere ventetid på det, der ikke er akut.

Poul Blåbjerg, hospitalsdirektør, Aarhus Universitets Hospital

Som tillidsrepræsentanten ser det, kan de mange sparekroner kun findes ved at lukke specialer og behandlinger ned, så de ikke længere tilbydes på Aarhus Universitets Hospital.

- Den eneste løsning, der er tilbage, er at kikke på organisation og struktur. Og det kan for eksempel være at afhænde specialer og behandlinger. Hvilke områder kan jeg ikke sige noget om, men det er den løsning, jeg ser, siger tillidsmand, Jacob Gøtzsche. 

Presset af flytning

I meddelelsen skriver sygehusdirektøren ifølge dr.dk, at en stor del af underskuddet skyldes, at sygehuset ikke var i stand til at gennemføre planlagte besparelser sidste år. Derudover har sygehuset været hårdt presset af flytningen til det nye supersygehus i Skejby og statens effektiviseringskrav. 

Læs også Majse har fået sin operation aflyst: - Det er meget utrygt

Besparelserne kommer i en tid, hvor Aarhus Universitetshospital dagligt må aflyse 20 operationer om dagen, fordi sygehuset mangler sygeplejersker. 

Ifølge sygehusdirektør Poul Blåbjerg er det blandt andre kræftramte, børn og akutte patienter, som vil blive prioriteret højest i forhold til at blive ramt mindst muligt af besparelserne. 

03:37

VIDEO: Her kan du se et længere interview med Poul Blaabjerg om sagen.

Luk video