Aarhus Universitet udgiver avis
Aarhus Universitet udgiver avis i 1,2 millioner eksemplarer efter fusion med blandt andet Handelshøjskolen.
Aarhus Universitet ønsker at fortælle Danmark og danskerne, at universitetet nu øger sin slagkraft, nationalt og internationalt. Det er blevet muligt efter fusioner med en række andre betydelige uddannelsesinstitutioner.
Aarhus Universitet udgiver derfor en 20-siders avis, der distribueres som indstik i flere danske landsdækkende og regionale aviser i de kommende dage. Avisen kan desuden læses på hjemmesiden http://www.au.dk/avis" target="_blank">www.au.dk/avis.
Artikler og interviews i avisen sætter fokus på en række gode historier fra forskningen, undervisningen og de studerendes muligheder. Der orienteres desuden om nye, tværfaglige muligheder for at sammensætte sit eget studium.