Aarhus Universitet hylder studerende for medaljer
Aarhus Universitet har onsdag hyldet de studerende, der dyrker elitesport ved siden af deres studie og tager medaljer med hjem fra ind- og udland
Aarhus Universitet har stor succes med et særligt studieforløb for professionelle sportsfolk. Her planlægger man den studerendes uddannelsesforløb individuelt, så der bliver plads til at deltage i træningslejre og mesterskaber. Og elitesportsfolkene har vist sig at leve op til den tillid ved at være fremragende akademikere.
Onsdag blev 13 studerende hyldet for at hente medaljer hjem til danmarks- og europamesterskaber. I alt har de 13 studerende taget 22 medaljer med hjem i løbet af 2017.
Læs også
- Vi vil gerne støtte den enkelte elitesportsudøver i både at forfølge sin sportslige karriere, men den ved vi jo også ikke har så lang tid, og på lang sigt få en god uddannelse, siger Berit Eika, der er prorektor på Aarhus Universitet.
God samfundsmæssig fidus
Ifølge en idrætsanalytiker er der en rigtig god samfundsmæssig fidus i at støtte sportstalenter økonomisk. Jeg talte med ham tidligere og spurgte blandt andet, om det betyder noget for vores nationalfølelse, at vores atleter har succes.
Orienteringsløber Maja Alm er blevet verdensmester imellem studieforløbene.
- Der er jo nogle periode, hvor det er hårdt på studiet, hvor man skal planlægge for at få det hele til at fungere. Jeg træner jo typisk to gange om dagen, og så er vi også en del på træningslejr, siger Maja Alm.
I dag er 250 studerende på under ordningen og kommer fra 30 forskellige sportsgrene og læser på 50 forskellige uddannelser.
Læs også
- Jeg synes faktisk, at vores elitesportsudøvere er gode rollemodeller. De er meget dedikeret, de har stor selvdisciplin og er hårdtarbejdende. Og det er alt sammen egenskaber, som vi efterlyser generelt hos vores studerende, og de klarer sig faktisk rigtig godt akademisk, siger Berit Eika.
- Jeg kan jo ikke leve af at være orienteringsløber resten af mit liv, så det er vigtigt at have noget at falde tilbage på. Og jeg tror, hvis ikke jeg kunne tage en uddannelse samtidig med min sport, så ville jeg være stoppet lang tid før, for det er ikke sjovt at skulle i gang med en uddannelse som når man er en 30-40 år. Så det er rigtig fedt, når det skal kunne lade sig gøre, siger Maja Alm.
De 13 modtagere af Aarhus Universitets hyldest
- Andreas Boesen, orienteringsløber og studerer statskundskab
- Frederikke Skjødt Thøgersen, fodboldspiller og studerer statskundskab
- Søren Bobach, orienteringsløber og studerer fysik
- Cecilie Friberg Klysner, orienteringsløber og studerer nanoscience
- Rasmus Søgaard, MTB-orientering og studerer civilingeniør
- Maja Alm, orienteringsløber og studerer odontologi
- Simone Tetsche Christensen, cykelrytter og studerer medicin
- Sara Almholt Hjalager, militær femkæmper og studerer idræt
- Tue Lassen, orienteringsløber og studerer idræt
- Freja Beldam Løkke, dyrker taekwondo og studerer medicin
- Nadia Nadim, fodboldspiller og studerer medicin
- Stine Ballisager Pedersen, fodboldspiller og studerer idræt
- Camilla Søgaard, MTB-orientering og studerer idræt