Aarhus United fyrer 24
Aarhus United fyrer 24 funtionærer efter et skuffende årsresultat, og sandsynligvis er der flere afskedigelser på vej.
29. mar 2004, kl. 15:08
Mere end 30 dage gammel
Aarhus United sætter de kommende tre år et større effektiviseringsprogram i værk.
Selskabet, der tidligere hed Aarhus Olie, kom ud af 2003 med et skuffende årsresultatet, og det betyder, at 24 funktionærer inden en måned må sige farvel til deres job. Samtidig tyder det på, at endnu flere fyringer er på vej.
Aarhus Uniteds indtjening er ifølge selskabet selv utilstrækkelig, og skal den forbedres, må der findes besparelser i organisationen. Hvad besparelserne konkret består i, ønsker selskabet ikke at besvare.