Aarhus Tech vil garantere lærepladser til murerne
Garanti om læreplads skal lokke unge til at blive murere
Unge østjyder gider ikke uddanne sig til murere, så nu skal en læreplads-garanti lokke flere til faget.
I sommer oplevede Aarhus Tech en historisk dårlig tilslutning til mureruddannelsen, hvor kun syv personer søgte ind. Det resulterede i, at der slet ikke blev oprettet et hold med kommende murere.
Derfor har Aarhus Tech nu sat sig for at gøre mureruddannelsen mere attraktiv, og skolens ambition er at kunne garantere lærlinge en lærerplads.
Skal ske via samarbejde
- Hvis vi får budskabet ud om, at der er lærerpladser at få, vil det tiltrække nogen, siger Jan Hougaard Jensen, der er uddannelsesleder på murer- og strukturuddannelserne på Aarhus Tech.
Aarhus Tech udsætter murerhold
Aarhus Tech kan dog ikke alene gå ud og garanterer lærerpladserne.
- Det er murermestrene, der skal ud og gøre det, og derfor er det vigtigt, at vi får en samarbejde med dem, så de kommer på banen og siger, at de vil garantere en praktikplads, hvis den rigtige kommer, siger Jan Hougaard Jensen.
Hvis alt forløber vel håber Aarhus Tech at kunne garantere lærerpladser fra årsskiftet.
I dag er det sådan, at de elever, som ikke får en lærerplads hos et firma, skal i skolepraktik. Men det er ikke lige så lærerigt, mener nogle af eleverne.
- Man får meget mere erfaring ved at være ude ved en mester, siger Mikkel Andersen, der er murerlæring i Aarhus.
På tre år er optaget af elever på mureruddannelsen i hele landet faldet med over 16 procent
Du kan se mere om sagen i tv-indslaget øverst på siden.