Streetart Festival: - Jeg ville ønske at det var her hele tiden

Nogle af verdens bedste streetart kunstnere fra ind- og udland er forbindelse med Aarhus Festuge samlet i Aarhus Midtby

06:37

VIDEO: Østjylland Indefra sendte live fra Streetart Festival, hvor vi blandt andet snakkede med en af kunstnerne.

Strålende farver, tankevækkende teamer og forunderlige motiver er nogle af de nøgleord, som Aarhus Streetart Festival repræsenterer.

Aarhus Streetart Festival er et samarbejde mellem Galleri Grisk og Aarhus Festuge. De vil gerne invitere almindelige mennesker til at opleve streetart-universet.

Læs også Martin blev bidt af kunst: - Det blev det vigtigste for mig

- På den her måde får vi muligheden for at understøtte oplevelsen af at have kunsten tilgængeligt der, hvor folk bor og lever. På den måde kan de få det som en del af det byliv, de lever i, fortæller Mads Fredborg, som er direktør for Galleri Grisk.

En af de 25 kunstnere er Claus Michael Pedersen, som kalder sig for CMP ONE, og han nyder det fællesskab som Streetart Festival er med til at skabe.

Der er et stærkt fællesskab, og det er trods det fact, at det er meget forskelligt, hvad vi laver. 

Mads Fredborg, direktør, Galleri Grisk 

- Der er et stærkt fællesskab, og det er trods det fact, at det er meget forskelligt, hvad vi laver, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

Kunsterne er nøje udvalgt af Galleri Grisk og Aarhus Festuge, så de rammer bredest muligt.

En af kunstnerne er i fuld gang. 

- Vi har udvalgt kunstnere i år ud fra en bred vifte af, hvad de kan, hvilke historier de fortæller og hvilke signaler de ønsker at sende. Så er det op til den enkelte beskuer, at få det ud af kunsten, som de ønsker, fortæller Mads Fredsborg.

Flere af gæsterne og beboerne fra Aarhus synes godt om kunsten.

Jeg synes, at det er rigtig fedt. Det er så frisklavet, at man kan dufte malingen, det er flotte motiver og der er en god stemning omkring det.

Astrid Strenstrøm, Aarhus 

- Jeg synes, at det er rigtig fedt. Det er så frisklavet, at man kan dufte malingen, det er flotte motiver og der er en god stemning omkring det, fortæller Astrid Strenstrøm, som bor i Aarhus. 

Læs også Landbruget er tørkeramt: Politikere taler om økonomisk støtte

- Jeg ville ønske, at det stod her hele Året, siger Gry Clasen, som bor i Aarhus.  

Det glæder Mads Fredborg meget, at gæsterne nyder kunsten. 

- Vi ønsker at give folk mulighed for at interagere med kunsten, og at de får muligheden for at komme og følge med i, hvordan kunstnerne arbejder. Det er fedt, at folk kommer for at følge med i, hvordan det går kunstnerne. Vi er meget glade for de besøg og tilbagemeldinger, vi har fået.

01:59

VIDEO: Fra den ene dag til den anden blev kunst det vigtigste overhovedet for Martin Paaskesen.

Luk video