Aarhus Street Food har masser af bejlere

Aarhus Street Food åbnede med pæn succes, og den succes vil flere nu have del i

I DSB’s gamle lokaler ved Rutebilstationen i Aarhus bliver der nu langet mad og kaffe over disken i stor stil, efter at Aarhus Street Food, eller Folkets Spisehus, åbnede lørdag.

Og åbningen, som i første omgang kun bød på otte madboder, var en stor succes.

- Vi havde regnet med, at det ville være stille og roligt, og når vi så havde alle køkkenerne oppe og køre, skulle vi holde en stor fest, men vi er blevet løbet over ende på en positiv måde, og der var kæmpe efterspørgsel og derfor også for lang kø, men det er jo et luksusproblem, siger indehaver Britt Vorre Bendtsen til tv2oj.dk. 

Læs også Aarhus Street Food slog dørene op

Der er plads til mellem 25 og 27 stande i hallen, og 21 er i øjeblikket besat – men det var altså kun otte, der åbnede lørdag. Flere er dog åbnet siden.

- Første uge i september er alle klar, siger Britt Vorre Bendtsen. 

02:05

Se indslag fra åbningsdagen her

Luk video

Og det tyder ikke på, at det bliver et problem at få mad i de sidste ledige stande.

- Bare i går fik jeg 17 e-mails med helt konkrete koncepter, der var interesserede, men jeg har ikke kigget nærmere på dem endnu. Vi tillader os at vælge med hård og uretfærdig hånd, for vi vil have noget ind, der ikke ligner andet, siger Britt Vorre Bendtsen. 

Læs også Kæmpe Streetfood-marked åbner i Aarhus til august

Aarhus Street Food har åbent alle ugens dage. Mandag til torsdag fra klokken 07.00 til 21.00, fredag fra 07.00 til 22.00, lørdag fra 9.30 til 22.00 og søndag fra 9.30 til 21.00. Desuden har flere af barerne åbent længere i weekenden.