Aarhus som 'dele-by' i 2017: Det er rigtig spændende

Som forsøgskommune er en af målene for Aarhus, at 1.000 aarhusianere skal bruge en delebilsordning

01:53

Delebiler skal være det nye i Aarhus, som i 2017 er forsøgskommune for deleøkonomi. En af de ambitiøse mål er, at 1.000 aarhusianere skal skifte deres bil ud med delebilen.

Men der er faktisk allerede aarhusianere, der gør brug af delebilskonceptet.

- Når jeg ved, at jeg skal bruge en bil, så går jeg ind på hjemmesiden og booker en bil til det tidsrum, jeg skal have og ser de biler, der er ledige, siger Kirsten Brusgaard, der allerede er en del af en delebilsordning.

Læs også Nu får Aarhus sin første dele-elbil

Hos Dansk Delebilklub er der ikke nogen tvivl om, hvorfor, de synes, det er en god idé med delebiler.

- Det handler om at udnytte ressourcerne bedre, siger formand for Aarhus Delebilklub Jeppe Fage-Butler.

Og med nyheden om, at deleøkonomien for alvor er på tapetet for Aarhus i 2017, tror Jeppe Fage-Butler på endnu flere muligheder for delebilerne.

- Det er rigtig spændende. Jeg håber, at der kommer rigtig godt gang i det, og få endnu flere spændende muligheder, siger Jeppe Fage-Butler.

Læs også 1.000 aarhusianere skal dele biler: Skal være fremtiden

Selvom hun ikke har sin helt egen bil til rådighed 24 timer i døgnet, så tror Kirsten Brusgaard ikke, at hun vil skifte delebilen ud med en fuldtidsejet bil.

- Jeg kommer til at lyde lidt hellig, men det tror jeg faktisk aldrig er et behov, jeg har haft, siger Kirsten Brusgaard.

Aarhus blev i dag, mandag, præsenteret som forsøgskommune for deleøkonomi. Se mere om det herunder:

01:49 Luk video