Aarhus-roer vinder guld
Ungt talent nordisk mester efter kun to års træning
Sebastian Thomassen startede med at ro for kun 2 år siden, da han blev spottet i talentprojektet Talent2016.
Søndag vandt Sebastian Thomassen så det Nordiske Mesterskab i Junior Drenge Otter samnmen med Danmarks syv andre roere i båden.
De Nordiske Mesterskaber i Roning for Juniorer blev i weekenden afholdt i Årungen ved Oslo, Norge. Junior Drenge Otteren (JM8+) vand i tiden 6 minutter og 4 sekunder.
Roerne har kun trænet sammen de to sidste weekender og kommer fra hele landet. Det oplyser Maria Pertl, som er formand og cheftræner i Rocenter Aarhus.
Sebastian Thomassen er medlem af Aarhus Roklub og er desuden tilknyttet Rocenter Aarhus - et forbundskraftcenter støttet af Elite Idræt Aarhus.
De danske drenge henviste det australske hold til andenpladsen, mens der var bronze til Norge og en fjerdeplads til Sverige.
Se video: "Fra rod til eliteroer" portræt af Sebastian Thomassen fra april 2011.
Den danske guld-otter består af roerne:
Asbjørn Stahlhut - Danske Studenters Roklub
Sebastian Bayer - Danske Studenters Roklub
Sebastian Thomassen- Aarhus Roklub
Christian Kragh - Nordslesvigsk Roklub
Christian Due - Roklubben Ægir
Lennart Vestergaard- Hadsund Roklub
Mads Petersen - Bagsværd Roklub
Malthe Puro - Bagsværd Roklub
Cox: Emil Eigenbrod - Bagsværd Roklub
Træner: Heine Borch