Aarhus Pride: - Der er stadig noget at kæmpe for

Der er stadig noget at kæmpe for, lød det under årets Aarhus Pride, et optog for lige rettigheder for alle – uanset køn og seksuel orientering

00:59

VIDEO: Mangfoldigheden slog også igennem i tøjvalget ved Aarhus Pride.

Lørdag var en mangfoldig og farverig flok af mennesker samlet, da der blev afholdt Aarhus Pride.

Aarhus Pride består blandt andet af et optog, og er fest for alle, der kæmper for lige rettigheder og muligheder for alle, uanset seksuel orientering eller kønsidentiteter – blandt andet bøsser, lesbiske og transpersoner

Læs også Sabaah hjælper homoseksuelle med anden etnisk baggrund

En hel del foreninger, var med i paraden og festen i byen. Blandt dem var foreningen Sabaah.  

- Vi arbejder for at forbedre vores levevilkår, altså minoritetetniske lgbt-personer, og vi skal vise os frem. Det her er virkelig vigtigt, siger Eliyas Kayon. 

Sabaah betyder ’en ny dag’ eller ’en ny begyndelse’ og foreningen arbejder for at forbedre vilkårerne for homo- og biseksuelle samt transkønnede, der har såkaldt minoritetsetnisk baggrund.

LGBT?

LGBT er et begreb, der bruges globalt og står for Lesbians (lesbiske), Gay (bøsser), Bisexuals (Biseksuel) og Transgender (transpersoner). 

Forkortelsen er samlet udtryk for alle, der ikke er heteroseksuelle eller cis-kønnede (en person, der identificerer sig med det køn, vedkommende blev tildelt ved fødslen.)

Foreningen for bøsser og lesbiske skiftede i 2009 navn til LGBT Danmark. 

- Vi har nogle helt andre problemstillinger end en helt almindelig LGBT-person, og vi bliver nødt til at tage dem op på en eller anden måde og tale om det. Det er en måde at sætte dialogen i gang på, siger Eliyas Kayon fra Sabaah.

En af dem, der også var plads til i optoget, var byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S).

- Jeg er med i dag, fordi jeg gerne vil bakke op om den Pride. Det at folk skal følge kærligheden og ikke tabuer og alt muligt andet, så man kan leve sit liv, som man gerne vil, siger Jacob Bundsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Nydanske homoseksuelle strømmer mod Aarhus for hjælp

Aarhus Pride blev holdt første gang i 2012, og har været i byen hvert år siden.

- Det her er et rigtig godt tegn på, at der er mange mennesker, som stadigvæk synes, der er noget at kæmpe for, siger Peter Rothgardt, der deltog i dagens Pride.

- Det er en god anledning til at markere, at vi er nogen, der er lidt anderledes, og gerne vil have lov til at være lidt anderledes, siger Søren, der var med i optoget i stort kostume. 

01:25

VIDEO: Lørdag var en mangfoldig og farverig flok af mennesker samlet, da der blev afholdt Aarhus Pride. Se et tv-indslag her.

Luk video