Aarhus - Phuket?

Non-stop flyvninger mellem Aarhus Lufthavn og Phuket i Thailand måske en realitet

Inden for et par år kan det blive muligt, at flyve direkte fra Aarhus Lufthavn til ferieøen Phuket. Det skriver stiften.dk

- Vi vil gerne sikre en udvikling, hvor der kan flyves udvalgte afgange fra Aarhus og Aalborg til oversøiske rejsemål," siger salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.

Til december letter det første fly fra Billund Lufthavn til Phuket, som omkring 3.000 jyder og fynboer forventes at benytte sig af.

Bliver flyvningerne en succes, vil Star Tour også overveje non-stop flyvninger fra Aarhus Lufthavn.