Aarhus-par dansede sig til VM-titel

Bjørn Bitsch og Ashli Williamson satte punktum for deres amatørkarriere med et VM-trofæ

Det aarhusianske dansepar Bjørn Bitsch og Ashli Williamson vandt VM i weekenden. Foto: Danmarks Sportsdanserforbund

Det aarhusianske dansepar Bjørn Bitsch og Ashli Williamson sluttede i weekenden deres amatørkarriere med máner.

Parret vandt nemlig VM i showdance standard-disciplinen i Kina.

Sejren betyder, at Bjørn Bitsch og Ashli Williamson er det første danske par, som vinder VM i den disciplin, oplyser Danmarks Sportsdanserforening i en pressemeddelelse.

At vinde et verdensmesterskab er ikke nyt for parret, der tidligere har vundet fire VM-titler i 10 danse-disciplinen. 

Læs også Vild med dans-darling gjorde comeback

Den femte VM-titel bliver den sidste som amatører, da Aarhus-parret har besluttet, at weekendens konkurrence skulle være den sidste som amatører. 

Allerede i næste weekend debuterer de i de professionelle rækker, når årets VM i de traditionelle standarddanse for professionelle danses i den tjekkiske hovedstad, Prag.