Aarhus og Randers drømmer om bynære havnebade

De østjyske byer Aarhus og Randers har begge planer om at bygge havnebade tæt ved bymidten

01:46

Flere steder i det østjyske drømmer kommunerne om at lave havnebade, hvor besøgende kan dyppe fødderne i det friske havvand.

Men det er ikke sådan lige til. I Østjyllands største by, Aarhus, har de måtte udskyde projekt havnebad i et år, og der har været usikkerhed om, hvorvidt aarhusianerne overhovedet ville kunne bade i havnen allerede næste sommer.

Læs også Bøvl med bølger forsinker storstilet havnebad

Målinger viste nemlig, at vandet i havnen alligevel ikke var egnet til at bade i.

;en nu tror kommunen, at den har fundet en løsning på det problem.

Sådan ser de foreløbige tegninger ud for Aarhus Havnebad.

- I stedet for bare at have et bad, som står nede på havbunden, så har vi nu lavet en konstruktion med en spunsvæg, som gør, at vandindtaget i havnebadet kommer nedefra, og det er begrænset ved hjælp af nogle ventiler, og så bliver vandet renset ved hjælp af en biologisk proces, siger chef for Bolig og Projektudvikling i Aarhus Kommune, Bente Lykke Sørensen.

Randers vil også have havnebad

Aarhus er ikke den eneste by i Østjylland, hvor beboerne skal kunne made i havnen.

Lidt længere nord på drømmer randrusianerne om deres egen strand lige midt på havnen.

Læs også Panderynker om havnebad: Hvor skal penge til driften komme fra?

- Vi kan ikke garantere for, at havnevandet er så rent, at man kan bade i det. Derfor vælger vi den sikre løsning og laver et svømmende svømmeskib, hvor der er kontrollerede forhold, så vi kan garantere, at de gæster, der bader hernede, bader i rent vand og ikke bliver syge af det, siger arkitekt Brian Andersen til TV2 ØSTJYLLANS. 

Lokale sponsorer har foreløbigt kastet penge efter projektet, som også bliver støttet af en stor gruppe frivillige. Men der mangler stadig yderligere økonomisk støtte, før projektet kan realiseres. Cirka 30 millioner kroner mangler.

01:43

VIDEO: I Randers vil man gerne have et havnebad med masser af aktiviteter omkring.

Luk video

Fordi sponsorerne endnu ikke fundet, tør initiativgruppen ikke oplyse, præcis hvornår flodbadet bliver en realitet.

Se mere i videoen øverst i artiklen.