Aarhus mindes Utøya
Etårsdag markeres med mindehøjtidelighed
Der bliver arrangeret en mindehøjtidelighed på Store Torv i Aarhus ved det norske konsulat den 22. juli kl. 20. Her markeres dagen med sang og der vil være tale ved Biskop Kjeld Holm.
Mindehøjtideligheden er en markering af etårsdagen for terrorhandlingerne i Norge, hvor 69 medlemmer af den norske ungdomsorganisation, AUF, blev dræbt og yderlige fem dræbt af bombesprængningen i Oslo.
Mindehøjtideligheden giver mulighed for at vise respekt og solidaritet med Norge. I fællesskab bearbejde sorgen og vise, at vi står sammen uanset religion, etnisk baggrund eller politisk overbevisning.
- Mindehøjtideligheden er en mulighed for alle aarhusianere i fællesskab at mindes ofrene for terrorhandlingerne i Norge. Den tragiske hændelse på Utøya og bombesprængingen i Oslo har berørt os alle. Vi ønsker derfor at markere denne dag i fællesskab med andre, som ønsker at stå sammen for demokratiet og dele deres solidaritet med det norske folk, siger Rasmus Beim, formand DSU Aarhus.
Mindehøjtideligheden arrangeres af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Aarhus og varer cirka en halv time.
Alle som ønsker at deltage i mindehøjtideligheden er velkommen.