Aarhus-kvinder vinder DM-guld i floorball
Den aarhusianske floorballklub ÅFK vandt danmarksmesterskabet for kvinder
17. apr 2016, kl. 15:19
Mere end 30 dage gammel
Der var østjysk succes her i weekenden, da vinderne af mændenes og kvindernes danmarksmesterskaber i floorball skulle findes i Randers.
På herresiden var der ingen østjysk deltagelse, men hos kvinderne var aarhusianske ÅFK nået frem til finalerne, hvor AaB var modstanderen.
Det endte med en sikker sejr og et aarhusiansk DM-guld.
ÅFK, der blandt andet har Cecilia Di Nardo, en af de bedste kvindelige floorball spillere herhjemme, på holdet, vandt kampen så sikkert som 6-2.
Finalestævnet blev i øvrigt spillet rimelig tæt på ÅFK's hjemlige rammer. Det var Arena Randers, der lagde gulv til finalerne.