Aarhus Kommune betaler p-bøder tilbage

Aarhus Kommune havde ikke ret til at indføre beboerparkering i Øgaderne og skal betale 669 p-afgifter tilbage

Foto: Colourbox

1 af 2

Tilbage i efteråret indførte Aarhus Kommune beboerparkering i Øgaderne på forsøgsbasis, men kommunen havde ikke styr på tilladelserne.

Skiltningen var nemlig ikke godkendt af Østjyllands Politi, og den fejl gør i praksis manøvren for ugyldig.

Derfor skal Aarhus Kommune nu tilbagebetale 669 p-afgifter. 

Læs også Hov: Midt i interview – Duncans bil bliver påkørt!

- Vi har lavet en dum fodfejl, og det beklager vi. Vi strammer selvfølgelig op på de interne arbejdsgange, så vi undgår, at sådan en fejl sker igen. Fejlen er især ærgerlig, fordi det er en plet på et ellers vellykket forsøg, der gav positive tilbagemeldinger fra beboerne i området, siger Kim Gulvad Svendsen, driftschef i Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

Det er også muligt for de, der under forsøget har betalt for parkering i området, at få deres penge tilbage. Det kræver, at man selv går ind på aarhus.dk/parkering og følger vejledningen. 

Læs også Skænderi om p-plads endte med knytnæveslag og hærværk

De, der har modtaget en p-afgift, vil blive kontaktet direkte af kommunen og skal derfor ikke foretage sig noget.

I Københavns Kommune har man tidligere lavet samme fejl.

De 669 p-afgifter svarer til 341.190 kroner. 

Her kan du se et kort over, hvor der blev eksperimenteret med beboerparkering.