Aarhus’ højeste hus får ’ja’ fra byrådet
Noget så sjældent som et enigt byråd stemte for ny lokalplan, der tillader rekordbyggeri
Samtlige 31 medlemmer af Aarhus Byråd har stemt for en ændring af lokalplanen, der tillader et højhusbyggeri på op til 31 etager.
Det skete på byrådsmødet onsdag aften.
Læs også
Det drejer sig om en højhusbebyggelse ved det nuværende Hotel La Tour nær vandtårnet i det nordlige Aarhus.
Ifølge planerne skal hotellet rives ned, og der skal bygges et højhus, der giver plads til cirka 300 boliger, der primært er tiltænkt studerende.
Hvis byggeriet bliver en realitet bliver bygningen det højeste hus i Aarhus.
Læs også
Ambitionerne stammer helt tilbage fra 2014, men nu har byggeriet altså været igennem alle de høringer, der skal til, og er nu godkendt i byrådet.
Det er grundens nuværende ejer, der er indehaver af Hotel La Tour, og arkitektfirmaet 3XN, som står bag projektet.
Du kan læse den oprindelige lokalplan, før indsigelser, her.