Aarhus har tjek på hygiejnen
Det er blevet mere sikkert at købe mad i byen
Det er ikke længere de sure smileys, der bliver uddelt til byens restaurationer
Det er faktisk blevet mere sikkert at købe mad i Aarhus og byen er top, når det kommer til at kunne fremvise en glad smiley i forretningen.
Faktisk er det i hele 2703 af byens 2707 slagtere, kiosker, bagere, restauranter, pizzeriaer, cafeer, dagligvareforretninger, apoteker, hospitals - og institutionskøkkener. Det skriver Århus Stiftstidende.
Det er altså kun fire forretninger, der er blevet tildelt den sure smiley.
- Det ser ud til, at virksomhederne retter ind og følger de anvisninger, som vi kommer med, fortæller fødevarechef i Fødevarestyrelsen Vest, Lisbeth Borup til Århus Stiftstidende.
I forhold til resten af Danmark ligger Aarhus også i top.