Aarhus Fremad på aktieopkøb
Nuværende AaB-direktør har solgt sine aktier i FC Aarhus til moderklubben Aarhus Fremad.
Aarhus Fremad har overtaget alle aktier i 1. divisionsklubben FC Aarhus efter den tidligere klubejer Tom Matthiesen. Der er tale om aktier til en værdi af cirka 3,5 millioner kroner.
Tom Matthiesen fik for godt to måneder siden job i Aalborg som direktør i sports-koncernen AaB, og han tilbød derfor Aarhus Fremad at overtage alle hans aktier i FC Aarhus.
- Efter ni ugers hårde forhandlinger alle brikker faldet på plads fortæller Morten Nysom, formand for Aarhus Fremad. Han kan dermed se frem til endnu mere hårdt arbejde, idet der både skal findes en ny bestyrelse og direktion til FC Aarhus.
Morten Nysom håber at det er på plads i løbet af to uger. Herefter gælder det arbejdet med udarbejdelse af en bæredygtig strategi for klubben.
FC Aarhus fortsætter foreløbig som FC Aarhus, men det kan på sigt komme på tale at gå tilbage til navnet Aarhus Fremad, fortæller fodboldformanden til TV 2 / ØSTJYLLAND.