Aarhus-forsker: Drop spagnum

Skadeligt og overflødigt, siger han

Spagnum i havens bede er en uskik, mener forsker.

Det er forår, og danskernes havelyst går amok. Det samme gør indkøbet af de mange tusinde ton sække med spagnum, som danskerne slæber hjem fra byggemarkeder og havecentre til krukker og ikke mindst til jordforbedring i haverne.

Men det er skidt for klimaet, og ifølge eksperter også helt unødvendigt.
Når spagnum, der produceres af tørv fra moser, graves op, frigives kulstof i store mængder.

Beregninger udført af DTU Miljø viser, at hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, skriver Ingeniørens Nyhedsbrev.

Det meste kan undværes
Det vurderes, at cirka halvdelen af et samlet årligt dansk spagnumforbrug på omkring 110.000 ton spagnum ryger ud i de private haver, krukker og drivhuse.

Men ifølge lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer - Havebrugsproduktion ved Aarhus Universitet, kunne det meste nemt undværes. Selv bruger han kun spagnum til surbundskrævende rhododendron.

- Jeg kunne aldrig drømme om at bruge spagnum andre steder. Den smule kompost, du skal bruge hjemme i din have, kan du lave selv eller hente på genbrugsstationen, siger han til Ingeniørens Nyhedsbrev.

Kan ikke drænes væk
Tørv vokser i højmoser, hvorfra regnvandet ikke kan drænes væk. De dækker tre procent af klodens landareal og binder 550 gigaton kulstof. Det er næsten dobbelt så meget som i al verdens træ.

Tørvemoserne vokser naturligt opad oven på de døde plantedele. Tørv betragtes som biomasse, men lagrene bliver bygget op over titusindvis af år.

Ifølge seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab er tørv en afgrøde, som bliver høstet. Men det varer meget længe, inden den har vokset sig til igen.

- Vi har store diskussioner om, hvor meget skov vi må fælde. Men hvorfor må vi så grave spagnum op til gartneri og havebrug, uden at det indgår i C02- regnskabet, siger han.