Aarhus fik et fodboldstadion

AGF-fans kom helt tæt på spillerne

00:36

1 af 2

På stort set alle andre større danske fodboldstadions kan tilskuerne komme tæt på kridtstregerne på banen. Men sådan er det ikke i Aarhus.

Byens fodboldstadion er først og fremmest bygget til atletik, hvilket betyder, at løbebanen omkring grønsværen giver en stor afstand mellem publikum og spillere.

For at skabe en bedre stemning havde AGF valgt at opstille en række mobile tribuner op til søndagens hjemmekamp mod Lyngby. Dermed kunne 1.200 af klubbens fans tage opstilling få meter bag baglinien.

Se: AGF-direktør: Kom på stadion

 

- Det hele kommer lidt tættere på og bliver lidt mere samlet. Stemningen bliver lukket inde og siver ikke bare ud i den tomme luft. Den løbebane, den er sgu lidt træls, sagde en af AGF-fansene bag målet, Bjørn Helbo, til TV 2 | ØSTJYLLAND under kampen.

Om det skyldes de entusiastiske fans bag målet, skal være usagt. I hvert fald vandt AGF kampen mod topholdet Lyngby med 1-0.

Oplev stemningen på mobiltribunerne på NRGi Park i videoen øverst i artiklen.