Aarhus får besøg af særudstilling
Folketinget fejrer 100-året for ændringen af gurndloven i 1915 med en vandreudstilling
Har du ikke fået nok af politik og samfundsdebat efter valget, kan du fra mandag se Folketingets vandreudstilling "Lige nu" på Aarhus Ø.
Som en del af fejringen af 100-året for ændringen af Grundloven har Folketinget åbnet udstillingen "Lige nu".
Fem fotografer har fortolket fem temaer, som var centrale tilbage i 1915.
De fem temaer er: ildsjæle, rettigheder, ligestilling, deltagelse og fællesskab.
De fem fotografer, Maria Fonfara, Kent Klich, Charlotte Haslund-Christensen, Sofie Amalie Klougart og Lærke Posselt, er udvalgt til at deltage i udstillingen, fordi de gennem deres fotografier fortæller seværdige og vedkommende historier, skriver Folketinget i en pressemeddelelse.
Udstillingen gør ophold i Aarhus ved Strandbaren fra 22. juni til 26. juni, hvorefter den drager videre til Odense.