Aarhus får konkurrence på økologi fra resten af Jylland

Sidste år steg salget af økologi i Jylland med en milliard kroner eller gennemsnitligt 38 procent set over alle dele af landsdelen

Foto: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

1 af 2

Aarhus og København er begyndt at få konkurrence fra resten af landet, når det kommer til, hvor forbrugerne køber mange økologiske varer.

Sidste år steg salget af økologi i Jylland med en milliard kroner eller gennemsnitligt 38 procent set over alle dele af landsdelen.

Udviklingen var mest markant i Sydjylland, hvor det økologiske salg i 2016 steg med mere end 50 procent svarende til en vækst på 350 millioner kroner i forhold til året før.

Læs også Økologieksporten sætter rekord ti år i træk

Det viser en ny opgørelse, som Økologisk Landsforening har lavet på baggrund af nye tal fra analyseinstituttet GfK.

En naturlig udvikling

Det er en naturlig udvikling, lyder det fra adfærdsforsker på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen.

Han peger på tre faktorer, der skal tages i betragtning, når man kigger på det stigende økosalg i resten af landet.

- Den første faktor, som man tit overser, er, at detailhandlen er blevet bedre til at sælge økologi, siger han.

Læs også Niels' 35.000 høns har ikke set dagens lys i tre måneder

Og det er ikke kun supermarkederne, der er blevet bedre til at få kunderne til at putte økologiske varer i indkøbskurven.

På forbrugersiden kan vi se, at økologi nu er blevet normen. Det er blevet folkeligt.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker

Producenterne er også blevet bedre til at udvikle økologiske produkter, forklarer forskeren.

- Producenter har i gennem mange år har udviklet produkterne, så portionerne eksempelvis er blevet lidt mindre, hvis det er økologi, eller indpakningen er blevet lidt lækrere.

Den sidste faktor, som forskeren understreger selvfølgelig vigtig, er forbrugerne.

- På forbrugersiden kan vi se, at økologi nu er blevet normen. Det er blevet folkeligt, siger Pelle Guldborg Hansen.

Han forklarer, at forbrugerdynamik ofte fungerer på den måde, at eliten begynder med at købe et bestemt produkt eller udføre en bestemt handling, som så bliver moderne.

Læs også Kim realiserer sin drøm: Åbner landsby-butik kun med økologi

Derefter følger mellemgruppen med, og så bliver det normalen, hvor alle kommer med.

- Det sker som regel lidt senere ude i landdistrikterne end i byerne. Så det er en meget naturlig dynamik, vi ser.

  Foto: Asger Ladefoged - Scanpix

- I sidste ende kan vi ende der, hvor det ikke at købe økologi kan gå hen og blive lavstatus, siger han.

På landsplan blev der sidste år i detailhandlen solgt økologi for 9,5 milliarder kroner. Det er en vækst på cirka 1,5 milliarder kroner i sammenligning med året før. En milliard af væksten kom fra salget i Jylland.