Aarhus er madmekka

Yderligere 14 aarhusianske restauranter kan nu bryste sig af en anbefaling af restaurantguiden

Aarhus slår sig mere og mere fast på den gastronomiske scene i Danmark. Det slår den nye restaurantguide White Guide fast med deres offentliggørelse af guiden for 2015/16.

I den nye guide er den helt store højdespringer nemlig Aarhus, hvor hele 36 restauranter er optaget i den 2015/16-versionen af guide. Sidste år var blot 22 restauranter optaget i guiden.

- Alene det at blive optaget i guiden er en blåstempling af restaurantens gastronomiske niveau, siger Lena Ilkjær, der er redaktør på White Guide i en pressemeddelelse.

Redaktøren forklarer desuden, at man hos White Guide generelt har oplevet en positiv udvikling i kvalitetsniveauet på restauranterne uden for hovedstaden - og Aarhus altså i særdeleshed.

I White Guide 2015/16 er alle anmeldelser skrevet på baggrund af testbesøg foretaget i slutningen af 2014 og starten af 2015. Anmelderne er tilstræbt anonyme, og alle restaurationsbesøg er betalt af White Guide

White Guide 2015/16 udkommer mandag 23. marts 2015.

Her kan du se listen over de 333 restauranter, der er med i White Guide 2015/16